Politik om beskyttelse af personlige oplysninger

Gældende fra og med: den 25. maj 2018 

Vend tilbage til center for personlige oplysninger

Introduktion

Som vi nævner i vores 3 love om databeskyttelse er vi forpligtet til at beskytte dine private oplysninger. Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger forklarer mere specifikt hvilke oplysninger Evernote Corporation og dets datterselskaber (sammen "Evernote", "vi" eller "os") indsamler fra kontoindehavere og slutbrugere ("dig") via Evernotes hjemmesider og applikationer, som vi kollektivt henviser til som "tjenesten." Tjenesten omfatter Evernote-softwaren.

Bemærk venligst, at hvis du bruger Evernote Basic, Plus eller Premium er du både kontoindehaver og slutbruger af en Evernote-servicekonto. Hvis du bruger Evernote Business er kontoindehaveren den kunde, der har indgået kontrakt med Evernote som defineret i vores Evernote Business-aftale og slutbrugerne er de personer, hvis brugerkonti er knyttet til den pågældende Evernote Business-konto. Du kan finde disse og andre definerede udtryk, der anvendes i denne politik, i vores ordliste i slutningen af ​​denne side.

Selvom væsentlige ændringer er sjældne, så kan denne politik blive ændret eftersom der tilkommer nye funktioner, ny teknologi eller nye juridiske krav, så sørg venligst for at vende tilbage med jævne mellemrum. Vi giver dig besked hvis vi foretager en væsentlig ændring, og om nødvendigt beder vi om dit samtykke. 

Hvilken information samler Evernote? 

Vi har bygget Evernote for at hjælpe dig med at huske og organisere dine idéer, tanker og minder. Det betyder, at du i Evernote kan indlæse, uploade eller gemme tekst, billeder og anden data du selv vælger. Vi henviser til disse oplysninger som "indhold". Vi indsamler og modtager også følgende typer information:

  • Grundlæggende abonnentoplysninger. For at åbne din konto og behandle betalinger indsamler og modtager vi grundlæggende oplysninger såsom din e-mailadresse, samt (afhængig af hvordan du køber et abonnement på Evernote Plus, Evernote Premium eller Evernote Business, der hver er en "betalt tjeneste") din faktureringsadresse og andre betalingsoplysninger.  
  • Anvendelsesdata. Vi indsamler og logger data om hvordan du og andre får adgang til og bruger Evernote, f.eks. for at oprette eller dele en note. Anvendelsesdata kan indsamles via cookies og lignende teknologier. For mere information, herunder hvordan du fravælger dette, kan du besøge vores side om cookie-information
  • Placeringsoplysninger. Vi indsamler information om den IP-adresse du bruger for at oprette forbindelse til tjenesten, og (hvis du vælger at dele det) information om din placering fra en mobilenhed. 
  • Enhedsinformation. Vi indsamler oplysninger om antallet og typerne af ​​enheder du bruger til at oprette forbindelse til tjenesten, samt oplysninger om operativsystemerne på de pågældende enheder (f.eks. iOS, Android eller Windows). Få mere at vide om hvilke oplysninger vores applikationer indsamler fra din enhed på vores side om databrug.

Vi kan også forbinde dine abonnentoplysninger med data vi modtager fra vores partnere og andre tredjeparter for at få hjælp til at forstå dine behov og give dig en bedre oplevelse.  Hvis du f.eks. opretter eller logger ind på en Evernote-konto ved hjælp af dine Google Apps-legitimationsoplysninger via enkeltlogon har vi adgang til visse oplysninger såsom dit navn og din e-mailadresse, som du har godkendt i profilindstillingerne for dine Google Apps.

Hvordan bruger Evernote mine oplysninger?

Vi har specifikke regler for hvordan og hvornår vi bruger de oplysninger, vi indsamler og modtager. Vi har beskrivet disse nedenfor.

Hvad gør Evernote med mine oplysninger?

Vi er forpligtet til at beskytte dine private oplysninger. Nedenfor beskriver vi de måder vi anvender de oplysninger, som vi indsamler og modtager, til at kunne levere, vedligeholde og forbedre tjenesten, samt til at kunne foretage fejlfinding og give kundeservice, til at kunne beskytte tjenesten til gavn alle vores brugere, og til at kunne kontakte dig og administrere Evernote Business-konti. 

  • Vi bruger en række teknologier til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af tjenesten. Vores systemer analyserer automatisk dine data for at kunne anvende Evernote-funktioner og løbende at forbedre tjenesten for dig på en måde, der ikke kræver, at nogen kigger på dit indhold. Dette kan f.eks. omfatte:
    • At sørge for at du finder det, du leder efter, når du søger i din konto.
    • At vise dig information der er mest relevant for hvordan du bruger eller kan bruge tjenesten på et bestemt tidspunkt eller sted.
    • At foreslå handlinger du kan udføre baseret på de oplysninger du har gemt.
    • At foreslå Evernote-servicefunktioner eller -produkter til dig, som vi tror kan ​hjælpe dig med at få mest muligt ud af vores tjeneste.
    • For at anbefale personer som Evernote Business-brugere kan samarbejde med.
  • For at kunne foretage fejlfinding og give kundeservice kan vores kundeserviceteam muligvis få adgang til dine oplysninger, såsom f.eks. din e-mailadresse og oplysninger om det Evernote-program du bruger, med afsæt i nedenstående beskyttelser.  
  • Som led i vores indsats for at beskytte din konto og funktionaliteten i tjenesten kan vores systemer analysere de e-mails, du sender til og fra din Evernote-konto, samt de noter du deler, for at registrere spam, malware eller andre potentielle sikkerhedshensyn. Hvis vi fastslår, at sådant materiale udgør en overtrædelse af vores servicevilkår eller brugervejledning  kan vi blokere levering af eller fjerne det problematiske materiale, på samme måde som et spamfilter fungerer for din e-mailindbakke.
    Få mere at vide om hvilke foranstaltninger du kan tage for at beskytte din konto, f.eks. ved at bruge stærke adgangskoder, totrinsbekræftelse og kryptering.
  • I overensstemmelse med dine kommunikationspræferencer kontakter vi dig lejlighedsvis for at annoncere nye produkter og funktioner, som vi bygger til dig, samt for at dele tips til hvordan du kan bruge Evernote til at få mere fra hånden, give dig specialtilbud og videregive infomration om hvordan Evernote fungerer med produkter og tjenester fra vores samarbejdspartnere.
  • Hvis du er slutbruger af en Evernote Business-konto bedes du venligst være opmærksom på, at kontoindehaveren af ​​din Evernote Business-konto (f.eks. din arbejdsgiver eller virksomhed) kan have fastlagt sine egne regler om slutbrugeres adgang til samt brug, offentliggørelse eller opbevaring af data, der er gemt i den pågældende konto. Bemærk venligst også at selvom en administrator af en Evernote Business-konto har adgang til slutbrugerkonti, der er knyttet til den pågældende Evernote Business-konto, så kan en administrator ikke få adgang til en slutbrugers personlige Evernote-konto. Du kan finde mere information om hvordan din personlige Evernote-servicekonto fungerer sammen med din Evernote Business-konto her.

Ville nogen på Evernote nogensinde kunne se mit indhold?

Du har kontrol over hvem der ser dit indhold. Vi begrænser brugen af ​​dit indhold for at sikre, at ingen hos Evernote kan se det, medmindre du udtrykkeligt giver os tilladelse hertil eller det er nødvendigt for os for at kunne overholde vores juridiske forpligtelser. Helt konkret:

  • For at hjælpe med at forfine eller forbedre teknologien kan vi bede dig om din tilladelse til at gennemgå dele af dit indhold. Hvis en ny funktion f.eks. foreslår relaterede noter, der er relevante for dit indhold, så kan vi give dig mulighed for at give os feedback om hvor godt funktionen fungerer sammen med en prøve af det pågældende indhold, så vi på den måde kan sørge for, at funktionen giver passende skræddersyede forslag. Sådan adgang til dit indhold udføres kun med din udtrykkelige tilladelse og er underlagt strenge regler om fortrolighed og dataadgangskontrol. Det er helt frivilligt hvorvidt du vælger at give os sådan tilladelse.
  • Hvis du kontakter vores kundesserviceteam for at få hjælp til specifikke typer indhold på din konto (hvis du f.eks. ikke kan finde en note du mener burde være i din konto), så kan vi bede om din midlertidige tilladelse til at kunne se dit indhold . Denne tilladelse ophører når problemet er løst.
  • Hvis vi bliver opmærksomme på en potentiel overtrædelse af vores servicevilkår eller brugervejledning kan vi suspendere eller lukke din konto indtil det problematiske materiale er fjernet. Under en sådan omstændighed vil vi kun se indholdet på din konto hvis du giver os dit samtykke, eller om nødvendigt for at kunne overholde vores juridiske forpligtelser, herunder for at kunne beskytte dig eller en hvilken anden person.

For at teste og forbedre vores produkttilbud til vores brugere bruger vi samlede data, der ikke indeholder personlige oplysninger, som ikke identificerer enkeltpersoner og som ikke kan forbindes med en bestemt bruger. Denne politik er ikke beregnet til at gælde for sådan anonymiseret data eller data der ikke kan identificeres.

Hvordan deler eller oplyser Evernote mine informationer?

Evernote vil aldrig sælge eller låne dine oplysninger. Der er dog tilfælde hvor vi kan videregive dine oplysninger, og i disse tilfælde drejer det sig kun om den mimimale påkrævede information:

  • Vi deler dine oplysninger med serviceudbydere, der behandler data på vores vegne, såsom kreditkortprocessorer og kundestyringssystemer. Disse serviceudbydere hjælper os for eksempel med at:
    • Betjene, udvikle og forbedre funktionerne og funktionaliteten i tjenesten
    • Gennemføre dine betalingstransaktioner
    • Opfylde dine salgs- og supportanmodninger
    • Kommunikere med dig som beskrevet andetsteds i denne politik

Vi kræver at disse udbydere accepterer strenge krav til databeskyttelse i overensstemmelse med vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger, samt med EU's persondataforordning ("GDPR") og med vores forpligtelser i henhold til vores EU-US Privacy Shield- og Swiss-US Privacy Shield-certificeringer som anvist nedenfor. Du kan se de leverandører vi bruger til at hjælpe os med at levere tjenesten på vores leverandørside.

Vi deler ikke dine oplysninger med tredjeparter til brug for deres egne markedsføringsformål.

  • Dit indhold er privat medmindre du beslutter dig for at dele det. Du kan vælge at dele det vha. offentlige links eller gennem en af ​​tjenestens funktioner, som giver dig mulighed for at dele eller samarbejde om indhold ("samarbejdsfunktioner"). Hvis du vælger at dele skal vi eventuelt tage forholdsregler for at kunne muliggøre dit samarbejde.  
  • I tilfælde af fusion, salg eller omorganisering af hele eller dele af vores virksomhed kan oplysninger, der er omfattet af denne politik, blive overført i forbindelse med den pågældende aftale.  
  • Som beskrevet på vores side om cookie-information samarbejder vi med tredjeparts reklamenetværk for at kunne levere relevante Evernote-reklamer til dig på internettet og for at kunne administrere vores kommunikation med dig. Vi bruger ikke dit indhold til disse formål. Derudover kan vi dele en hashed identifikation med partnere eller tjenesteudbydere, således at vi kan præsentere dig for relevante Evernote-annoncer når du besøger partneres og udbyderes hjemmesider, applikationer eller platforme. Vi kan f.eks. deltage i tjenester såsom Google Adwords-remarketing, Twitter Tailored Audience og Facebook Custom Audience. Hvis du vil vide mere om de foranstaltninger for personlige oplysninger, som Google, Twitter og Facebook tager og er underlagt for de respektive tjenester kan du besøge siden her for Google, her for Twitter og her for Facebook. Du kan fravælge bestemte tjenester for målrettet annoncering ved at besøge Digital Advertising Alliance's fravalgsside eller Network Advertising Initiative’s fravalgsside.
  • Vi kan også dele oplysninger om dig med tredjeparter når du giver dit samtykke eller er ansvarlig for sådan deling. Dette omfatter f.eks. hvis du tilslutter din Evernote-konto til en tredjepartsprogram i vores App Center.

Hvordan reagerer Evernote på juridiske anmodninger om mine oplysninger?

Vi vægter beskyttelse af personlige oplysninger på din konto meget højt. Vi videregiver ikke dine oplysninger til retshåndhævende myndigheder eller andre offentlige myndigheder, medmindre vi mener, at dette er påkrævet for at kunne overholde retslige anvisninger, retskendelser, klagepunkter eller andre lovlige anmodninger fra regeringen. Dette kan omfatte besvarelse af juridiske anmodninger fra domsmyndigheder uden for USA, hvor vi har tiltro til at vores svar er påkrævet ved lov i den pågældende retskreds, samt at vores svar påvirker brugere i denne retskreds og at det sker i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for korrekt behandling.

Vi gennemgår grundigt alle anmodninger om information, og vi offentliggør kun indhold fra din konto, der specifikt vedrører en statslig anvisning eller hvor du har givet dit udtrykkelige samtykke. I overensstemmelse med vores politik om brugermeddelelsegiver vi dig besked hvis vi mener, at vi er tvunget til at besvare tredjeparts retslige anmodning om dine oplysninger, og vi modsiger rutinemæssigt regeringsordrer for at forsinke brugermeddelelse, som vi anser for værende for udefinerbar. Du kan finde flere oplysninger i vores nuværende rapport om gennemsigtighed.

Derudover kan vi i sjældne tilfælde dele dine oplysninger som led i at undersøge eller afhjælpe ulovlige aktiviteter, mistanke om snyd eller potentielle trusler mod personer, ejendom eller de systemer, som tjenesten drives på, eller som et nødvendigt led i at overholde vores juridiske forpligtelser.

Hvordan kan jeg administrere mine oplysninger, der er gemt i Evernote?

I overensstemmelse med vores første lov om databeskyttelse (dine data tilhører dig) kan du i de fleste tilfælde administrere dine oplysninger ved blot at logge ind på din konto og redigere dine oplysninger direkte i Evernote-tjenesten.

Alternativt kan du, hvis du foretrækker, kontakte os på compliance@evernote.com for at bede os om at give dig adgang til og/eller rette, opdatere eller slette dine personlige oplysninger. Bemærk venligst, at vi kan bede dig om bevis for din identitet og/eller at du er kontoindehaver før vi kan opfylde din anmodning. Vi overholder sådanne anmodninger i det omfang det kræves i henhold til gældende lovgivning eller US-Swiss Privacy Shield og US-EU Privacy Shield.

En bemærkning til vores europæiske brugere om vores databehandlingsgrundlag og adgangsrettigheder til data

Den Europæiske Unions GDPR kræver, at vi på en helt bestemt måde meddeler vores europæiske brugere om deres ret til personlige oplysninger. Vi behandler kontoindehavers eller slutbrugers personlige oplysninger baseret på en af ​​følgende tre anledninger, der afhænger af omstændighederne: (i) dit bekræftende samtykke; i dette tilfælde har du til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykke; ii) kontraktmæssig nødvendighed; eller (iii) vores legitime interesse i at levere tjenesten. Derudover er vi forpligtet til at liste de tilgængelige rettigheder for dataadgang, der er til rådighed for alle brugere, på en bestemt måde.

Hvor længe gemmer Evernote mine oplysninger?

Evernotes mission er at hjælpe dig med at huske alt det, der er vigtigt i dit liv. For at kunne gøre det sørger vi for at gøre det indhold, du gemmer i Evernote, lettilgængeligt for dig indtil du selv træffer beslutning om at slette den.

Hvis du sletter dit indhold og derefter synkroniserer vil det ikke længere være tilgængeligt for dig eller andre, der har adgang til tjenesten. Evernote-tjenestens backupsystemer kan opbevare resterende kopier af dit slettede indhold i op til et år som følge af hvordan ​​disse systemer fungerer.

Evernote stiller funktioner til rådighed for dig, der giver dig mulighed for at kommunikere og samarbejde med andre brugere. Bemærk venligst at hvis du sletter din kopi af disse kommunikationer (f.eks. meddelelser), så medfører det ikke, at de kopier, der findes på konti for personer du har interageret med, også bliver slettet.

Hvis du som bruger er inaktiv i længere tid kan vi lukke din konto for at opfylde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning og i overensstemmelse med vores politik om opbevaring af data. Såfremt dette sker vil vi forsøge at give dig besked herom før vi foretager os noget.

Hvad sker der hvis jeg vil stoppe med at bruge Evernote?

Som beskrevet ovenfor kan du til enhver tid slette dit indhold, og du kan til enhver tid stoppe din brug af ​​Evernote-tjenesten. Som lovet i vores tredje lov om databeskyttelse kan dine data flyttes. Som forklaret her kan du til enhver tid eksportere dine noter.

Hvad sker der hvis Evernote lukker min konto?

Hvis Evernote deaktiverer din konto som følge af en overtrædelse af vores servicevilkår kan du kontakte os for at anmode om at dit indhold bliver slettet. Vi evaluerer sådanne anmodninger fra sag til sag i henhold til vores juridiske forpligtelser.

Hvor gemmer Evernote mine oplysninger?

Når du bruger Evernote-softwaren på din computerenhed, f.eks. ved at bruge et af vores programmer der kan downloades, gemmes nogle af dine data lokalt på den pågældende enhed.

Når du synkroniserer din computerenhed med tjenesten bliver de pågældende data gentaget på servere i USA. Det betyder, at hvis du gemmer oplysninger på eller sender data til Evernote-hjemmesiden eller Evernote-softwaren og derefter synkroniserer sådan Evernote-software med Evernote-tjenesten, så anerkender du, at dine personlige oplysninger bliver videregivet til USA, hvor de hostes og er tilgængelige.

Dit hjemlands regler og lovgivning om beskyttelse af personlig data kan afvige fra eller være mere omfattende end dem, der gælder i USA. Vi indsamler, gemmer og bruger dine personlige oplysninger i overensstemmelse med denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger, samt med gældende love hvor oplysningerne behandles.

Hvilken Evernote-virksomhed er ansvarlig for mine data?

Hvis du bor i Brasilien er det Evernote do Brasil Serviços de Aplicaçōes Ltda. ("Evernote Brasil"), der er ansvarlig for dine data. Hvis du bor i USA eller Canada er det Evernote Corporation (med hovedkvarter i Californien), der er ansvarlig for dine data. Hvis du bor andre steder er Schweiz-baserede Evernote GmbH ansvarlig for dine date.

Hvordan overholder Evernote reglerne for dataoverførsel?

Hvis du bor i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS") eller Schweiz, skal du være opmærksom på, at vi bruger standardkontraktklausuler, der er godkendt af Europa-Kommissionen til at overføre dine personlige oplysninger fra EØS eller Schweiz til USA og andre lande.

Derudover er Evernote Corporation certificeret og overholder såvel ​​EU-US Privacy Shield Framework som Swiss-US Privacy Shield Framework som angivet af det amerikanske handelskammer vedrørende indsamling, brug og opbevaring af personlige oplysninger fra EU-medlemslande og Schweiz.

Hvordan kan jeg kontakte Evernote?

Evernote vil meget gerne høre din feedback om denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bekymringer vedrørende denne politik bedes du venligst kontakte os via e-mail på privacy@evernote.com eller via vores postadresse:

EVERNOTE CORPORATION
305 Walnut Street
Redwood City, California 94063 USA
Attention: Privacy Team

EVERNOTE GMBH
Walchestrasse 9
8006 Zurich, Switzerland
Attention: Privacy Team

EVERNOTE DO BRASIL SERVIÇOS DE APLICAÇÕES LTDA.
Avenida Paulista, no 2.300
Andar Pilotis
Edifício São Luís Gonzaga
CEP: 01310-300 São Paulo/SP
Brasil
Attention: Privacy Team

 

ORDLISTE

  • Kontoindehaver betyder den person eller den enhed, der har indgået kontrakt med Evernote, enten som individuel Basic-, Plus- eller Premium-bruger eller som kunde som defineret i vores Evernote Business-aftale.
  • Samarbejdsfunktioner betyder en hvilken som helst af ​​de tjenestefunktioner, der giver dig mulighed for at dele eller samarbejde om indhold.
  • Indhold betyder den tekst, de billeder og den anden data du vælger at indtaste/indlæse, uploade og gemme i Evernote. 
  • Slutbruger betyder den person, der bruger en konto i Evernote-tjenesten.
  • Evernote (eller undertiden "vi" eller "os") betyder Evernote Corporation og de tilknyttede virksomheder, der også fungerer som dataansvarlig: Evernote GmbH og Evernote Do Brasil Servicos de Aplicaçōes Ltda.
  • Evernote-tjenesten betyder Evernote Software (som defineret nedenfor) og andre produkter, tjenester og hjemmesider, der er hostet eller stillet til rådighed af Evernote, herunder vores applikationer der kan downloades samt vores App Center, brugerforum og sider om Hjælp og indlæring.
  • Evernote software betyder den software, der er hostet på Evernotes servere, samt den software vi stiller til rådighed, således at den kan blive implementeret af dig eller tredjepart for at gøre det muligt at gemme indhold, der ikke stammer fra tjenesten, såsom Evernote Scannable eller Evernote Webklipper eller en hvilken som helst af ​​Evernote-softwareapplikationerne til kompatible computerenheder, der muliggør adgang og brug af tjenesten via en sådan enhed
  • Gruppevirksomheder betyder Evernote Corporation og virksomhedens helejede datterselskaber, der omfatter Evernote GmbH og Evernote do Brasil Serviços de Aplicaçōes Ltda.
  • Betalt tjeneste betyder Evernote Plus, Evernote Premium, Evernote Business og ethvert andet Evernote-tilbud, som vi opkræver betaling for (i form af valuta, Evernote-point og/eller kuponkoder).